Generelt anbefaler jeg, at du maksimerer potentialet i dit hjemmemarked, før du kaster dig ud i det internationale foredragsmarked. Jeg forstår fristelsen – det kan være spændende og smigrende at udforske muligheder som international taler. Men det er ofte mere udfordrende, tidskrævende og ikke nødvendigvis økonomisk givtigt.

I mange europæiske markeder mener jeg, at det smarteste økonomiske valg er at fokusere på at få succes på hjemmemarkedet. Hvis du for eksempel bor i Norge, Sverige, Danmark, Holland eller Tyskland, er dit nationale marked som regel stort nok til, at du kan etablere dig uden at skulle søge til udlandet. I disse lande har mange professionelle foredragsholdere – også dem, som er relativt ukendte for den brede befolkning – succesfulde karrierer. Hvis du specialiserer dig i emner som stresshåndtering, forandringsledelse eller motivation, er markedet ofte stort nok til at understøtte en fuldtidskarriere, især med efterspørgslen fra den offentlige sektor.

I Skandinavien kunne man tro, at det at tale dansk, norsk eller svensk ville gøre det nemt at arbejde på tværs af regionen. Men baseret på mine erfaringer, både fra mit nuværende arbejde og fra min tidligere etablering af speaker-bureauer i Sverige og Norge, har jeg set, at det ikke er tilfældet. Som dansker kan du måske klare at tale norsk i Norge eller svensk i Sverige, men som regel vil det være nødvendigt at præsentere på engelsk. Selv når jeg afholder træningsforløb for talere i Norge og Sverige, gør jeg det på engelsk – ellers hører jeg konstant sætningen: “Undskyld, kan du gentage det? Jeg forstod det ikke.”

Hvis du taler tysk, har du allerede adgang til det tysktalende marked i Tyskland, Østrig og Schweiz. Dog foretrækker Schweiz ikke altid at samarbejde med tyske virksomheder (f.eks. bureauer), og i visse regioner er fransk det dominerende erhvervssprog. Der er altså nuancer at tage højde for.

Engelsk er det internationale sprog i den kommercielle foredragsbranche, hvilket kan gøre det fristende at tro, at det er lige så oplagt at tale i Los Angeles eller London, som det er at holde foredrag i Leipzig. Men i praksis er det sjældent tilfældet.

Et dansk eksempel på international udvidelse

Lad mig dele et eksempel fra Danmark, hvor vi overvejede at internationalisere en af landets mest efterspurgte og anerkendte foredragsholdere.

Chris MacDonald, en yderst karismatisk amerikansk motivationsforedragsholder bosat i Danmark, blev et fænomen på det danske foredragsmarked. Hans personlige brand var unikt, og efterspørgslen på hans foredrag var enorm. Han holdt så mange præsentationer, at de fleste danskere efterhånden kendte ham, og han er stadig velkendt i dag på grund af sin vedholdenhed, gennemtænkte tilgang og engagerende stil.

Chris’ manager og jeg diskuterede ofte, om tiden var inde til at udvide hans karriere internationalt. På et tidspunkt viste en dansk virksomhed interesse for at få Chris til Californien til et event. Kunden beskrev deres behov, og vi beregnede, at præsentationen ville koste cirka 17.500 euro plus udgifter.

Som jeg husker det, skulle Chris være i Californien i tre dage, hvilket betød, at tidsinvesteringen så sådan ud:

Forberedelsestid + rejsetid + tre dage til foredrag og netværk = 17.500 euro plus udgifter

I løbet af de tre dage skulle Chris holde en keynote, deltage i en paneldebat og engagere sig i netværksaktiviteter. Som mange internationale konferencekunder forsøgte denne også at forhandle prisen ved at fremhæve den “enestående mulighed” for, at Chris kunne få nye kunder gennem eventet.

Selvom det lød fornuftigt, var vi nødt til at tage højde for opportunity cost i Danmark – altså den tabte indtjening fra bookinger, han kunne have taget den samme uge. På det tidspunkt kunne Chris uden problemer tjene cirka 27.000 euro i Danmark i løbet af samme periode.

Samtidig havde vi lanceret et bureau i Oslo, hvor vi forsøgte at positionere nogle af vores eksklusive talere, herunder Chris. Selvom Oslo kun ligger en times flyvning fra København, var der ingen i Norge, der havde hørt om Chris MacDonald. Han var et kendt navn i Danmark, men totalt ukendt i Norge – på trods af at markederne ligner hinanden.

Konklusionen

Økonomisk gav det ikke mening for Chris at satse internationalt. Regnestykket hang ganske enkelt ikke sammen. I Danmark gjorde hans unikke position som en amerikaner, der talte charmerende gebrokkent dansk, ham til noget særligt. På den internationale scene ville han blot være endnu en blandt utallige amerikanske motivationsforedragsholdere.

Læren er klar: Inden du bevæger dig ud på det internationale marked, bør du overveje, om dit hjemmemarked stadig har uudnyttet potentiale. At bygge en stærk forretning derhjemme giver ofte et bedre afkast på din investering og skaber et solidt fundament for langsigtet succes.